SØREN OKHOLM
Søren er opvokset i Middelfart og startede der sin musikalske karriere med klaver- og sangundervisning i den lokale musikskole. I 1998 blev han optaget på Det Fynske Musikkonservatorium og i 2004 dimitterede han som diplomuddannet rytmisk sanger og musiklærer.
Efter endt uddannelse har Søren ernæret sig som freelance sanger og musiker til fest. Han er forsanger i en håndfuld bands, optræder jævnligt som solist med forskellige orkestre og har også medvirket i forestillinger på Odense Teater. Søren har bl.a. optrådt sammen med Lis Sørensen, Peter A.G., Søs Fenger, Shaka Loveless, Erann DD, Monique, Bobo Moreno, Dicte, Søren Huss, Zididada m. fl.
Søren er som sanger utrolig alsidig. Han bevæger sig ubesværet rundt i forskellige genrer som pop, rock, jazz, soul osv. og besidder en legesyg musikalitet, der gør at ikke to koncerter er ens. Han formår altid at komme ud over scenekanten og ind under huden på sit publikum med sin varme og indfølende stemme. Søren egner sig rigtig godt som sanger i kirken, musiker til fest eller i forbindelse med større arrangementer.